Stadscaféen i Lyngby Stadsbibliotek

Gramlille

Gramlille opstod i 1748, da den franske gesandt i København Abbé Lemaire opførte et landsted over for kirken på Rustenborgs grund. Landstedet blev i 1761 købt af kobberstikker Johan Martin Preisler, der senere blev professor ved Kunstakademiet. Han var tysk født og havde tilknytning til den såkaldte ”Bernstorffske Vennekreds”, d.v.s. en kreds af indvandrede tyske embedsmænd, forfattere og kunstnere, som boede i København. Betegnelsen skyldtes J. H. E. Bernstorff (den Ældre Bernstorff), der i 1750 havde efterfulgt Johan Sigismund Schulin som udenrigsminister. Fra 1761 blev Preislers Gård i Lyngby deres samlingspunkt om sommeren.

Den kendteste af denne kreds var digteren Johann Gottlieb Klopstock, der boede i Danmark i årene 1751-70. Han var en stor naturelsker og løb på skøjter på Lyngby Sø om vinteren, hvor han engang faldt igennem isen. Klopstocks Eg på Prinsessestien er opkaldt efter ham; men det er først sket i 1900-tallet. Klopstock boede i somrene 1754-58 sammen med sin hustru Meta i Lyngby, sandsynligvis hos sin bror August i stuehuset til den silkefabrik, som Klopstocks ven Hermann Rahn havde anlagt i 1752 lige nord for Lyngby Kirke, og hvor hans bror August var fabriksbestyrer. Efter hans hustrus død i barselsseng i 1758 boede Klopstock ikke længere i Lyngby om sommeren; men han kom hos Preisler frem til 1770.

Til den tyske kreds i Lyngby hørte også den tyske hofpræst Johan Andreas Cramer, der havde et landsted i den nærliggende Stades Krog i årene 1756-68. Friedrich Gabriel Resewitz, der var præst ved den tyske kirke i København, ejede i årene 1769-73 Jægergården på Prinsessestien.

Da J. H. E. Bernstorff blev afskediget af Struensee i 1770 og forlod Danmark, gik kredsen efterhånden i opløsning. Johan Martin Preisler ejede endnu i 20 år landstedet i Lyngby, hvor bl.a. den tyske præst Balthasar Münter besøgte ham sammen med sin datter Friederike (senere gift Brun). Friederike var født i 1765 og voksede op i et miljø, som Klopstock havde præget, og når hun med sin far besøgte Preisler i Lyngby, forekom det hende, at Klopstock var usynlig til stede.

Johan Martin Preisler var trods sin anseelse som kunstner og professor ikke nogen rig mand, og i 1791 måtte han sælge landstedet i Lyngby. Hans søn, kobberstikkeren Johan Georg Preisler, blev senere en af Lyngbys store grundejere; men landstedet over for kirken fik andre ejere (foto 1866). I 1875 blev det købt af Carl Hother Müffelmann, der ejede det til 1896 og gav det navnet "Gramlille".

C. H. Müffelmann var landmand og havde været forpagter af Gram Hovedgård i Sønderjylland, hvor hans søster Alvilde førte hus for ham (foto af tegning 1848). De var begge ugifte. Efter at Sønderjylland i 1864 var blevet tysk, brød de sig ikke om at bo der, og derfor købte de som pensionister huset i Lyngby, som de kendte fra deres barndom. Deres far, grosserer Müffelman, havde ejet landstedet Fuglesang på Prinsessestien, hvor de havde boet om sommeren. I årene 1825-30 havde digteren Christian Winther været huslærer for grosserer Müffelmanns børn, og han havde derfor også boet på Fuglesang om sommeren. Chr. Winther boede i et havehus, som brændte omkring 1900.

Den ældste af hans elever var Alvilde, der var født i 1810 og kun var 14 år yngre end ham selv. De to havde stor sympati for hinanden, og der er nok ingen tvivl om, at Christian Winther var seriøst forelsket i Alvilde og aldrig holdt op med at være det; men for hendes vedkommende kunne det ikke blive til mere end sympati. De gik ofte lange ture sammen i den smukke egn, og det var på en sådan vandretur til Hjortholm ved Furesøen, at Christian Winther skrev digtet "Flyv fugl, flyv over Furesøens vande". Christian Winther havde flere forhold og blev til sidst gift, men Alvilde forblev ugift. Hun bevarede sympatien for ham og hævdede som ældre, at det var ham, der havde lært hende den kunst selv at lære.

Gramlille blev i 1955 købt af Lyngby-Taarbæk Kommune. I 1963 blev huset indrettet til Danmarks første musikbibliotek, som borgmester Paul Fenneberg var stolt over at kunne fremvise for udenlandske gæster (foto 1965, til venstre senere borgmester Ole Harkjær). I de følgende år blev Stadsbiblioteket opført i Gramlilles have. Herfra blev det gamle magnolietræ flyttet, så det nu står foran huset ud til Hovedgaden. Stadsbiblioteket blev indviet i 1968.